A Plane to Catch: Soul Piece

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

A Plane to Catch er et ret usædvanligt, dansk band – nu en sekstet, som spiller sit helt eget medrivende og groovy miks af Motown-inspireret soul og afrobeat. Bandet, der nu består af Andreas Toftemark (saxofon), Rolf Thofte (trompet), Mads Nørgaard (guitar), Anton Langebæk (bas), Simon Eskildsen (ny på keys) og David Besiakov (trommer), pladedebuterede i april 2023 med overbevisende Moko Jumbie. Nu er 2’eren her så, Soul Piece, og den overgår 1’eren. Hvorfor det forholder sig sådan, skal jeg ikke kunne sige, men bandet forekommer mig mere sammenspillet, overbevisende og stærk i troen på sit eget genremiks. Så jeg køber helt ind på udspillet! Musikken er rå, varm og spændstig. Læner sig måske en anelse mere op ad de afrikanske forbilleder, Mulatu Astatke og Fela Kuti, og deres musik, end musikken på 1’eren gjorde. Men musikken på 2’eren er også helt særegen, moderne og sanselig. Numre som Mr. Well Dressed og Le Chief er decideret fænomenale, teknisk perfektionerede og kunstnerisk favnende. Soul Piece er simpelthen både en forrygende og lækker omgang i øregangene.

*****  /  April Records  /  43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share