Satoko Fujii Quartet: Dog Days of Summer

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den meget rutinerede og ekstraordinært kreative, aktive og produktive, japanske jazzpianist og –komponist, Satoko Fujii, fortsætter sin ustoppelige strøm af udgivelser med albummet, Dog Days of Summer. Studiealbummet – som hun har skabt og indspillet med sin frygtløse avantgardejazz-rock-kvartet, der i øvrigt består af trompetisten Natsuki Tamura, bassisten Takeharu Hayakawa og trommeslageren Tatsuya Yoshida – er det sjette med netop dén kvartet. Og – vanen tro – et album med musik, der alene er forudsigelig i den forstand, er den er uforudsigelig. Vi er, som altid (når det gælder nærværende kvartet), i et univers, der er sammensat og facetteret, råt og brutalt, kantet og grimt – balancerende mellem avantgardejazzens abstraktion og rockens fanden-i-voldske skarphed. Numre som Metropolitan Expressway og A Parcel for You er gode eksempler på musikkens karakter. De er næsten at karakterisere som fusionsmusik, der balancerer mellem avantgardejazzen og rocken. Under alle omstændigheder er de voldsomme energiudladninger. Friktioner. Kradse eksplosioner.

****  /  Libra Records  /  55 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share