Christopher Parnis: Everything You Could Be

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske jazzkomponist og –kontrabassist, Christopher Parnis, har med albummet, Everything You Could Be – hans første i eget navn – skabt et aldeles lytteværdigt univers, som musisk, organisk og tilsyneladende let skifter frem og tilbage mellem en moderne form for jazz med kant, nogle mere konventionelle ballader og en fri form for improvisation. Sammen med trommeslageren Aaron Blewett, guitaristen Matt Greenwood, trompetisten Christian Antonacci og pianisten Brian Dickinson, har Parnis således – med afsæt i egne interesse og andres præstationer – skabt sit helt eget – et eklektisk, internationalt udtryk, der sine steder sender tankerne i retningen af forbilleder som eksempelvis landsmanden Kenny Wheeler. Ikke desto mindre er alt originalt, kun to af otte tracks skrevet af andre end Parnis. Smukkeste og mest formfuldendte nummer er, efter min mening, Measured Response, som er skrevet af Parnis’ far, Mark Parnis. Dét nummer er noget af det smukkeste, jeg i nyere tid har hørt indenfor rammerne af balladen.

****  /  Eget selskab  /  43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share