Miles Okazaki: Miniature America

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den østkyst-amerikanske jazzguitarist, Miles Okazaki, er ikke for fastholdere. Hans musik er grænseoverskridende, flygtig, fragmentarisk. Avantgardistisk. I hvert fald den del af hans musik, som han tildeler plads på Miniature America – hans tolvte album i eget navn. Herpå hører man 22 ret korte stykker musik – såkaldte vignetter. Og jo – de er meget forskellige fra det, man ellers har kunnet høre fra Okazakis side. Det er nemlig som om, han denne gang har villet dekonstruere, destruere for at kreere. Meget af materialet er improviseret – og med sig i studiet har han altså haft et hold af stærke musikere: Matt Mitchell, Jen Shyu, Anna Webber, Jacob Garchik, Fay Victor, Jon Irabagon, Ganavya, Caroline Davis og Patricia Brennan. Disses fremførelse af ”musikken” er prøvende, mystisk, flagrende, ja, fragmentarisk. Præget af anvendelsen af flere forskellige, innovative studieteknikker. Og selvfølgelig af Okazakis freaky tilgang til ”musikken”. Jeg bliver f.eks. selv overrasket, når jeg på track 11 af de 22 pludselig støder ind i et næsten smukt lydbillede skabt af trombonisten, Jacob Garchis. På nummeret, The Cavern, brillerer han simpelthen som en eminent solist.

***  /  Cygnus Recordings  /  49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share