MUSIKANMELDELSE

Når man hører åbningsnummeret på Emil de Waals nye album, Fire Øjne, skal man være mere end almindeligt opmærksom for at bemærke hovedpersonen selv. For markant forrest i det ret enkle lydbillede i Regnvejrssang står den gæstende fløjtenist (og saxofonist), Frederik Lundin. Tilsvarende, i det følgende nummer, Fire Øjne, hvordet er den gæstende guitarist, Rasmus Oppenhagen Krogh, der markant er forrest i lydbilledet. I begge tilfælde / numre, er Emil de Waal – om ikke perifær i lydbilledet, så dog nedtonet, hårfin og tilbageholdende. Med mit umiddelbare kendskab til hans karakter i den kreative proces, er jeg sikker på, at han har fyldt i studiet. Men gennemgående for numrene på Fire Øjne er, at han holder sig tilbage og fokuserer på at understøtte gæsterne, som udover de to nævnte tæller saxofonisten Cecilie Strange, pianisten Henriette Groth og steelguitaristen Susan Alcorn. Musikken – de syv originale Emil de Waal-kompositioner og de tre versionerede standards (af Charlie Haden, Duke Ellington og Hans Henrik Ley/Jannik Hastrup) – bærer alle (med én undtagelse, solotrommenummeret, Logistik) præg af, at Emil de Waal holder igen og bare ydmygt støtter. Til gengæld gør det enkle udtryk det muligt at høre, hvordan trommer kan spilles udsøgt raffineret. Fire Øjne er et smukt, smukt bekendtskab – med momentvis brug af elektronik oven i det i øvrigt fantastiske, akustiske arbejde.

*****  /  April Records  /  41 min.