MUSIKANMELDELSE

Det er tyve år siden, den canadiske jazzpianist, Paul Tobey; sidst udsendte noget nyt. En alvorlig seneskedebetændelse i underarmene har i to årtier forhindret ham i for alvor at optræde. Og det vel at mærke efter at han som pladedebutant havde fået succes og fået tildelt en prestigiøs, canadisk Juno Award for sin plade, In My Own Time. Men nu er han her altså igen – og det med en soloplade, It’s Time, der så absolut er værd at lytte til. Væk må seneskedebetændelsen altså være, for Paul Tobey synes ikke at lade sig mærke med noget. Hans anslag på klaviaturet forekommer mig tvært imod både distinkt og markant. Når han tager livtag med standards som Victor Youngs ”My Foolish Heart” og Gene de Pauls ”You Don’t Know What Love Is” – ja, så forekommer hans anslag mig næsten at være voldsomt. Raffineret, men voldsomt, grænsende til metallisk. (Men det kan selvfølgelig også have noget med indspilningen eller produktionen at gøre). Mest raffineret fremstår i min optik hans egen enlige svale på pladen, ”Caminar (The Walking Song)”. Kompositorisk er den som udsprunget af et miks af et moderne, klassisk klaverværk og en gang moderne klaverjazz. ”Caminar” er en medrivende, stærk og smuk størrelse.

****  /  Jazzmentl Records  /  51 min.