Flukten: Flukten

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Da den norske jazzkvartet, Flukten, for fire år siden udsendte sin debutplade, vandt den ikke bare folkets og anmeldernes gunst, men også en norsk Grammy. Alligevel er det først nu, fire år efter, at kvartetten udsender en 2’er, Flukten. Som på debuten leverer kvartetten på denne 2’er en energisk, ukonventionel og interessant ny form for moderne jazz – med tråde til folkemusik. Med den form(el) åbner kvartetten nye vidder, nye horisonter, nye synsvinkler på jazzen – og folkemusikken. Flukten består af Hanna Paulsberg på sax, Marius Klovning på guitar, Bardu Reinart Poulsen på bas og Hans Hulbækmo på trommer. Og man fornemmer klart, at disse fire instrumentalister er på vej i samme retning. De etablerer et centreret, direkte og stærkt forfriskende livtag med grænselandet mellem de nævnte genrer. Deres sammenspil er eminent, og når deres instrumenter – som i nummeret, Monica fra Svolvær – bliver udbygget med koklokker (f.eks.), så opstår der et element af autenticitet, som er aldeles ekstraordinært. Flukten er, overraskende nok, indspillet live – uden at publikum høres ret meget. Til gengæld høres enegien og kemien på scenen. Og dét er fornemt – at den del har kunnet foreviges. Pandemiens luck down har givet været god for de fires indbyrdes forståelse og interageren.

****  /  Odin  /  43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share