MUSIKANMELDELSE

Der er både noget uhørt rutineret og noget forfriskende raffineret – ja, kompromisløst, hudløst og insisterende – over sangene og musikken på Dictes nye album, Let’s Escape. Dicte har altid for mig været som en dansk pendant til britiske Beth Gibbons. Både hendes stemme, hendes klang, hendes materiale og dets forløsning har år efter år sendt mine tanker i retningen af Bristols-scenens største. Selv om de begge er petit, så er deres impact (som det hedder på nudansk) stort. Havde Dicte været brite eller skotte eller australier eller amerikaner, havde hele verden været hendes scene. Lige som den er Gibbons’. Nå, men nu er hun dansker, og vel synger hun på engelsk, men hendes stærke udtryk vækker alligevel det danske folk fra dets grundvold. Og heldigvis. For der er solide kalorier i hendes sange og musik. Hendes univers er saft og kraft. Som var de / den bouillonterninger, der både farver og styrker smagseffekten. Mange af de ti sange / numre på albummet er eminente, men størst glæde finder jeg selv i balladen, The Song for You – en meget mørk ballade, der sender mine tanker i retningen af Nick Cave og hans mørke. Balladen er intens – en fin-fin hilsen til Dictes afdøde mor, så åbenbart var svær at elske, men som ikke desto mindre fik Dicte til at reflektere over kærlighedens mange mulige skikkelser. Med balladen, On My Behalf, forlænger Dicte i min optik refleksionen. Og, ja, det hele vidner om moden refleksion hos en kunstner, der både kan sit kram – teknisk og kunstnerisk.

*****  /  Stunt Records  /  39 min.