Bassekou Kouyate & Amy Sacko: Djudjon, l’Oiseau de Garana

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den malinesiske n’goni-virtuos, Bassekou Kouyate, er kendt i hjemlandet (og i hvert fald også i det øvrige Vestafrika) for at turnere med et familieorkester. Derfor er det heller ikke overraskende, at det er hans kone, sangerinden Amy Sacko, han har med sig på sit nye album, Djudjon, l’Oiseau de Garana. Konen er en af manding-folkets traditionelle jelimousou’er (kvindelige grioter) – hvilket høres på hendes insisterende, traditionelle og historiebærende sang med inciterende fraseringer. Kouyate er selv en af hjemlandets største arvtagere efter den afdøde koraspiller, Toumani Diabaté, som – om nogen – gjorde n’goni’en kendt udenfor Malis grænser. Instrumentet har en klang, der minder om mandolinens, men når den – som her – spilles så raffineret af Kouyate og til og med forløser et meget traditionsbundet materiale, så bringer den os tilbage til den sydmalinesiske landsby, hvor Kouyate bor. Der er en særegen, generøs autenticitet over sangene og musik – og i øvrigt et fantastisk set-up med sublime sidemen som Mamadou Kouyate (bas) og Mohamed Kossebe (dum-dum).

****  /  One World Records  /  61 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share