MUSIKANMELDELSE

Singer-songwriteren, Mathilde Falch, indleder sit nye (sjette) studiealbum, Hvert Sekund, med en virkelig stærk, men også forunderligt kort ballade – ”Er der en højere mening” – på bare 98 sekunder. Åbningen er velturneret, helstøbt. Og så kredser den om en, for det enkelte menneske – læs: Mathilde Falch – afgørende, eksistentiel overvejelse, sådan som titlen også antyder.

Men herefter – i hvert fald fra albummets fjerde nummer og fremad – bliver Mathilde Falchs udtryksstyrke lidt ujævn og det især af én grund: Enkelt af hendes tekster er for ordrige, for litterært ubearbejdede.

Hendes nye kompositioner og arrangementer er isoleret set ganske gode; den instrumentale og vokale forløsning teknisk lige så god; produktionen er endda rigtig fin; men flere tekster er altså for banale, for simple, for ordrige – lyrisk for svage, for endimensionelle.

Teksterne er alle eksistentielle og kredser alle om alvorstunge temaer som kærlighed, tab, savn, sårbarhed og ensomhed, ja, blandede tanker og følelser, dog primært af den formørkede slags. Men når jeg eksempelvis hører numre som ”Sug det sidste”, ”Summen af laster” og ”Sult på livet”, tænker jeg: Bare hun havde arbejdet noget mere med sine tekster.

Men – der er også gode momenter på Hvert Sekund. Åbningsnummeret, ”Er der en højere mening”, nummeret, ”Brændte børn leger bedst”, og balladen, ”Jeg savner dig”, er efter min mening albummets bedste. Det første er kort, fyndigt og stringent, det sjette smertefuldt autentisk og traurigt, balladen noget nær formfuldendt.

Numrene, ”Hvert sekund” og ”Tror du jeg har glemt dig?”, er til gengæld albummets mest åbenlyse hits – de vil givet ramme radioer og scener ude i det ganske land, hvor Mathilde Falch allerede har et publikum. En kvalitet ved de bedste numre er imidlertid, at de troværdigt indfanger Mathilde Falchs position midt imellem ungt talent og moden kunstner – dér, vil jeg hævde, hun netop nu er: nok ung, men efterhånden også etableret. Og at de potentielt kan skaffe hende et nyt eller udvidet publikum, som – ligesom jeg – vil blive bjergtaget af autenticiteten og samarbejdet med Asger Tarpgaard, Charlotte Schultz og Alex Vargas.

***  /  Just for the Record  /  31 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk