KONCERTANMELDELSE

Søndag aften gav den tyske ambient-mester, Nils Frahm, sin tredje koncert på tre dage i Store Vega. Dermed afsluttede han sit københavnske residency, ”Musik til Danmark”.

Som de to foregående aftener var der gæster på scenen – søndag aften den norske pianist, Otto A. Totland, som er kendt (ja, det er måske så meget sagt) for sine minimalistiske soloklaverstykker, der genremæssigt tager afsæt i skandinavisk folk og i den form for jazz, som f.eks. Jan Johansson søsatte – jazz med afsæt i folk.

Hvor Nils Frahm fredag aften (om end kortvarigt) havde optrådt sammen med cellisten, Josefine Opsahl, og lørdag aften (igen kortvarigt) sammen med trommeslageren / vokalisten, Øyunn, og den elektroniske musiker, Simon Littauer, var der søndag aften ingen overlap mellem Totland og Frahm. Totland varmede op med sine ofte fine, melodiske skitser. Men kun det. Da han efter en halv time forlod scenen blev alle spor efter ham slettet – hans klaver, monitor og podier fjernet – og resten af aftenen stod alene i Frahms tegn. Han spillede til gengæld – generøs, som han var – to timers sublim musik fra scenen i Vega.

Det var Frahms ønske, at publikum til søndagens koncert skulle sidde, hvor i hvert fald hovedparten af publikum fredag og lørdag aften havde stået. Frahm ønskede efter sigende at mærke forskellen på responsen / udvekslingen med publikum. Derfor var der søndag aften opsat stolerækker på gulvet og på balkonen, hele vejen rundt. Og det gav god mening, synes jeg – Frahms musik taget i betragtning. Den kalder på ro og fokus snarere end bevægelse og distraktion. Frahms koncert søndag aften blev af samme grund, tror jeg, mere intim og sakral. Eller rettere: det intime og sakrale i hans musik kom mere til sin ret. Publikums kommen og gåen (fra barerne) blev reduceret, fokus skærpet, og aktiv, opmærksom lytten blev regimet. Og der var vitterligt også noget at lægge øren til.

Jeg kunne genkende flere blandt publikum – flere, der, som jeg, havde været til stede alle tre aftener – åbenlyst dedikerede fans, og nok så interessant: i forskellige aldersgrupper. For mange af dem – også for mig – blev søndag aftens koncert et noget nær formfuldendt punktum. For Frahm var nærværende, spillede nok det helt samme repertoire som fredag og lørdag aften, men varierede det så meget, at der selv nu – på tredje aften – var noget nyt at hente og gå på opdagelse i. Musikstykker, der i forvejen var sublime, blev yderligere raffineret, nye ciseleringer tillagt, pauseringer ændret, puls ændret, beats ændret. Og alt det gjorde oplevelsen unik, igen-igen.

Frahm var klart i sit es. Villig til at give sit publikum noget. Og optaget af selv at tage på nye opdagelsesrejser i sin egen musik. Så uanset om han i et nummer alene sad ved det opretstående klaver eller for rundt blandt sine mange klaviaturer og knapper, så skete der noget nyt. Især signaturnummeret, ”Says”, fik nye gevandter – til denne anmelders og givet mange andres glæde.

******  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk