MUSIKANMELDELSE
Uanset hvordan man vender og drejer globen, så er og bliver den danske jazztrio, GinmanBlachmanDahl, et pejlemærke, der angiver, hvad der er nord og syd, øst og vest, op og ned, ret og vrang.
Som vanligt har de tre instrumentalister alle deres ben solidt plantet på jorden og hoveder højt hævet. Det bekræfter det fælles udtryk på det nye album, What’s to Come. Men dermed ikke sagt, at kontrabassisten Lennart Ginman, trommeslageren Thomas Blachman og pianisten Carsten Dahl, er stagneret på et genkendeligt, højt niveau. Slet ikke. Med What’s to Come peger de videre fremad og opad. De løfter så at sige en flig af fremtidens jazztæppe og giver lytteren et direkte kig op til det Himmerige, der venter, og hvori alt er fryd, og engleskarer jubler.
Så overskudsbetonet, teknisk formfuldendt og kunstnerisk raffineret er GinmanBlachmanDahl’s nye album, at jeg simpelthen ikke skal bede om mere. Med What’s to Come får jeg alt, hvad jeg behøver: skønhed, styrke, sårbarhed, vildskab og stoisk ro i ét forunderligt miks. Så stop gerne alle yderligere tiltag. Lås alt fast. Her. Og nu. Men sæt forinden What’s to Come på repeat! Alt imens jeg – og antageligt mange andre – begynder at juble med engleskarerne.
GinmanBlachmanDahl’s nye, improviserede triojazz er moderne og markant. Den swinger. Er lyrisk. Dramatisk. Krævende og gribende. Teknisk ekvilibristisk. Kunstnerisk helt uden for kategori. Himmelsk, simpelthen.
Ginman står for mig for tålmodighed og soliditet, Blachman for rastløshed og vildskab, Dahl for spændvidde og finesse. Tilsammen udgør de tre – ja, et moderne og meget markant pejlemærke på globen. De favner alle temperamenter, alle temperaturer – og det med sanselighed og snilde.
Når jeg for eksempel numre som ”The Art of Finding Without Seaking”, ”Scandinavian Woods” og ”A Children’s Walk” – tænker jeg, at jeg ikke skal bede om mere. De tre numre matcher i sig selv alle de individuelle og samlede kvaliteter, jeg ovenfor har nævnt. Numrene er formfuldendte, vitale, levende, farverige. Ja, sanselige. Sublime simpelthen. Men også ballader som ”Bliss of Sonic Swing” og ”Autumn Rhythm” rører mig. Alle numre balancerer suverænt mellem det intime og det stærkt ekspressive.
****** / Storyville Records / 48 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk