KONCERTANMELDELSE

Indrømmet: Mine forventninger var store. Men til min overraskelse: De blev ikke bare indfriet, de blev overgået. For så charmerende, kunstnerisk og teknisk suveræn var indisk-engelske Anoushka Shankar og hendes kvintet, at nye dimensioner i horisonten åbnede sig.

Jeg kendte på forhånd hendes materiale fra nye og ”gamle” plader, album såvel som EP’er og singler. Men hendes nye kvintet hørte jeg søndag aften live, for første gang, og dét var for mig som en drøm, der gik i opfyldelse.

For med kvintetten smeltede Anoushka Shankars særegne miks af jazz, traditionel indisk musik og europæisk ambient sammen til et gribende, originalt hele.

Materialet var hentet fra de nye, Arooj Aftab- og Nils Frahm-producerede mini-album med fællestitlerne, ”Chapter”, og fra tidligere album som ”Land of Gold” (2013) og ”Traveller” (2011). Men det vigtigste var, at numrene med kvintettens mellemkomst blev flettet sammen, som var de dele af ét samlet hele.

Arun Ghosh (klarinet), Tom Farmer (kontrabas), Sarathy Korwar (trommer) og Pirashanna Thevarajah (slagtøj) gjorde alle en sublim indsats som sidemen og solister. Især Arun Ghosh og Tom Farmer var karismatiske i deres instrumenthåndtering, men altså – dét til trods var der aldrig tvivl om, at den mildt smilende sitarvirtuos, Anoushka Shankar selv, var det absolutte midtpunkt i koncerten. Hun sad der, på en let forhøjning, med sitarens krop i sit skød, ramt af meditativ ro, men også i et konstant beredskab, klar til at krænge forunderligt vævende toner ud af sitarhalsens lange strenge, klar til at kreere et moderne, melodisk og dog sammensat udtryk af neoklassisk tilsnit. Flere gange søndag aften tænkte jeg, at koncerten antog karakter af en live-ansøgning om optagelse i legendariske ECM Records’ portefølje. Store dele af koncerten havde et sfærisk skær over sig – netop som mange af ECM’s udgivelser.

Anoushka Shankar indledte koncerten som solist – med materiale fra de nyeste kapitler i sit musiske bagkatalog; fik efter måske fem minutter selskab af de øvrige fire musikere; og spillede herefter nogle vævende numre fra ”Chapters” – numre som ”Offering”, ”Stolen Moments”, ”Pacifica” og ”What Will We Remember”; drog videre over i sit mere etablerede univers med numre fra ”Land of Gold” – numrene ”Boat to Nowhere” og ”Secret Heart”. Til sidst i koncerten vendte hun tilbage til ”Land of Gold” med versioneringer af numrene ”Reunion” og ”Say Your Prayers”. Og ja, personligt må jeg sige, at jeg – i en perfektioneret koncert – oplevede numrene fra ”Land of Gold” som højdepunkter. Arun Ghosh’s indsats på klarinet i ”Secret Heart” var så aldeles overvældende, at han alene formåede at åbne til nye dimensioner i horisonten.

At opleve ham – og midtpunktet for det hele – var, ja, tæt på paradisisk. Et fornemt eksempel på at absolut skønhed, virtuositet og teknisk overskud kan findes – i én og samme person og personsammensætning.

Anoushka Shankars koncert var en af de bedste, jeg i flere år har oplevet.

******  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk