MUSIKANMELDELSE

Smag på dig selv er det forrykte navn på en nyere, dansk techno-power-punk-pop-jazz-trio, der har sine rødder i Fristaden, Christiania. Trioens digte (spoken word), sange og musik er right-in-your-face. Udtrykket er ekspressivt, politisk ukorrekt, oprørsk og vildt. Alt andet end konventionelt.

At dét er tilfældet vidner alt om – sangenes titler (titler som ”Al magt til overførselsindkomst”, ”Hvide mænd spiller afrobeat”, ”Middelklassen avler kun skeletter”, ”Fuck der kommer kontrollører” og ”TOTAL FULL POWER EXTREME NUCLEAR CONFUSION 2000”), de talte ord, kompositionerne, arrangementerne, instrumenteringen, produktionen.

Trioen består af Oliver Lauridsen (tenorsaxofon), Thorbjørn Øllgaard (barytonsaxofon og bassaxofonvokal) og Albert Holberg (trommer). Forsangeren i AySay, Luna Ersahin, gæsteoptræder på et enkelt nummer (med vokal og saz), og Elias Anguyo Arentoft Jensen og Jens Benz har produceret det hele. Og deres produktioner går altså lige i kødet på lytteren. Derfor vil man også kunne forstå, at bandets koncerter efterlader publikum ekstatisk svedige.

Udtrykket er unikt – om end de talte ord sender mine tanker i retningen af en af 90’ernes enfant terrible: Gordon Inc. Bandets musik er som et helt unikt miks af techno, punk, jazz, pop, hip-hop, afrobeat og 90’er-dance. Hør bare nummeret, ”Fuck der kommer kontrollører”, og du vil forstå, hvad jeg mener. Det nummer er efter min mening albummets allerbedste – det er stærkt dynamisk, organisk og så rummer det et forrygende sammenspil mellem tenor- og barytonsaxofonen.

SPDS består af en A-side og en B-side, som efter sigende skulle iscenesætte bandets musiske formåen på to forskellige måder. A-siden er live-indspillet i interimistiske omgivelser på Christiania, og herpå er bandets dynamiske samspil og musikalske eksperimenter ganske vist i fokus – ”Fuck der kommer kontrollører” er det bedste nummer på den side. Musikken på B-siden er ifølge bandet selv mere traditionel og velproduceret. Men for mig hænger A- og B-side så klart sammen, at det forekommer mig absurd at skelne mellem produktionsformerne. Bedste numre på B-siden er balladen, ”Respekter en lukket dør” og nummeret/sangen, ”Negirî”, som Luna Ersahin fremfører på kurdisk. Dette sidste nummer fremstår næsten som en cliff hanger, der varsler nye tiltag, nye vinde, nye horisonter.

Vi får se og høre.

****  /  Stunt Records  /  40 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk