MUSIKANMELDELSE

Lis Wessberg er en godt etableret, dansk trombonist. Hun har spillet med mangt og mange, og er først i moden alder begyndt at komponere, spille og udgive i eget navn.

Hun er 57 år, men det er bare to og et halvt år siden, hun pladedebuterede. Det var til gengæld med det absolut velovervejede og velturnerede album, Yellow Map, hvorpå man kunne høre en storspillende, sensitiv Lis Wessberg i front og et dream team af sidemen, som hun har kendt og spillet med igennem mange, mange år.

Debutalbummet var godt. Men den svære 2’er, som nu foreligger, forekommer mig fuldt på højde! Twain Walking er et organisk hele; et dragende smukt og moderne værk med solide jazzrødder og fremtidssikrede horisonter.

Som på 1’eren skyldes forløsningen en konstellationen bestående af Lis Wessberg på trombone, ægtefællen Steen Rasmussen på rhodes, synths og klaver, Lennart Ginman på kontrabas og elektronik og Jeppe Gram på trommer. (Marilyn Mazur var gæst på 1’eren, Karmen Rõivassepp er gæst på 2’eren). Og jeg skal ikke kunne sige, hvad der helt præcist er sket, men måske har succesen med 1’eren givet Wessberg den ro, der skulle til for at skabe en solid 2’er så forholdsvist hurtigt efter debuten.

Musikken på Twain Walking er, som Henrik Palle skriver på pladeomslagets bagside, ”elegant” – præget af en ”sfærisk spiritualitet og fysisk sensualitet”. Balancen mellem det stilfærdige, det intime, det sensitive på den ene side og det frembrusende, dramatiske, artificielle på den anden er ganske enkelt eminent – takket være Wessberg og sikkert også hendes sidemen. Jeg føler mig overbevist om, at det især er mødet og det mangeårige samarbejde med Lennart Ginman, der ligger til grund for Wessbergs bemærkelsesværdige balanceakt. Musikken har – hvad puls og elektronik angår – Ginmans fingeraftryk, men trombonens blødt tilbageholdende, næsten træagtigt, organiske lyd og kompositionernes blide elegance bærer givet Wessbergs fingeraftryk.

Twain Walking er et album med mange højdepunkter – så mange, at det næsten er omsonst at fremhæve dem. Men jeg drages især af numre som ”Birds”, ”Posterity”, ”Clouds” og ”Twain Walking”. Og så må jeg tilføje, at Karmen Rõivassepp er en god tilføjelse i numrene ”Behind the Walls” og ”Like a Sparrow”.

*****  /  April Records  /  45 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk