Amanda Ginsburg: Tur att jag kan skratta

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Amanda Ginsburg er et af de nye skud på en i forvejen omfangsrig og flot stamme af svenske jazzsangerinder. Hun er bare 32 år, men allerede nu – efter små ti år på scenen – en etableret stjerne, der med en medrivende, personlig vokal, gode tekster om hverdagen og gennemført flotte kompositioner har etableret sig. Hun albumdebuterede i 2018 med Jag har funderat på en sak, der vandt en svensk Grammy i kategorien Jazz Album of the Year 2019. To år efter fulgte det andet album, I Det Lilla Händer Det Mesta, som vandt en svensk Grammy for Jazz Album of the Year 2021. Og nu er så hendes seneste udspil på gaden – det ret solide vokaljazzalbum, Tur att jag kan skratta, som også kunne gå hen og vinde en Grammy. For det helt særegne ved det ellers ret konventionelle, nye album er, at Amanda Ginsburg både fornyer den svenske vokaljazztradition og står på skuldrene af sine forgængere. Der er noget autentisk charmerende over hendes udtryk. Noget signifikant og stærkt og samtidig følsomt og sårbart, som synes at understreges af, at hun både i forarbejdet og udførelsen har stærke folk omkring sig. Det er navne som: Filip Ekestubbe, Anders Fjelsted og Snorre Kirk.

****  /  Ladybird Production  /  39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share