MUSIKANMELDELSE

Denne danske jazzkvintet er en ny potentiel stjerne på musikkens himmel. Gruppen pladedebuterede i 2021 med albummet, Waiting for Myself, som fortjent udmøntede sig i to Danish Music Awards-nomineringer indenfor kategorien, blues, og i en finaleplads i Danmarks Nationale Jazzkonkurrence. Nu er 2’eren her så, What’s Left, og med den træder gruppen endnu engang frem som teknisk solid og kunstnerisk viril og nærværende – i stand til at favne såvel bluesmusikken som den melodiske jazz, i virkeligheden fusionsmusikken. I spidsen /forrest i lydbilledet står David Miilmann, som er en bemærkelsesværdigt god guitarist og slideguitarist. Men gruppen i sig selv er også bemærkelsesværdig – den består af Buster Isitt på guitar, Elias HP på bas, Svend Feldbæk Winther på keys og Theiss Nemborg på trommer. Meget sigende har gruppen skabt al musikken kollektivt og givet numrene titler, der for den giver mening. Vel er gruppen åben om at eksempelvis nummeret, Mjaffa’s, referer til gruppens favorit shawarma-bar. Men når jeg hører det specifikke nummer, får jeg hverken associationer til mad eller Mellemøsten. Dét er i og for sig også ligegyldigt. Det afgørende er, at David Miilmann Group med det og andre numre – og en tilsyneladende let gang på jord – åbner op til fint cisselerede musikstykker, der løfter stemningen uden på noget tidspunkt at skabe endimensionalitet. Bedste nummer, synes jeg, er det seks minutter lange Mind Like Water.

****  /  April Records  /  39 min.