Last Ark Out: Lift

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Last Ark Out er et fascinerende bekendtskab – et canadisk fusionsjazzband bestående Justin Corrie (altsax og guitar), Arthur Pascau Smith (guitar), James Huumo (keys), Jeff Gammon (bas) og Colin Parker (trommer). Musikken på bandets nye (andet) album, Lift, er blevet til under Corona-pandemien – d.v.s. under krav om såkaldt social afstand. Det vil sige, at musikken er blevet skabt ved, at lydfiler er blevet udvekslet og viderebearbejdet. Hvert nummer er skabt med én gæstemusiker i tankerne, og disse gæster har siden taget del i indspilningen af netop ”deres” nummer. Gæsterne er Sasha Berliner (vibrafon), Larnell Lewis (trommer), David Osei-Afrifa (keys), Hailey Niswanger (tenorsax, klarinet og fløjte), Sarah Thawer (trommer) og Allison Au (altsax). Fælles for disse gæster er, at de er dygtige musikere. Og ud af samarbejdet, ja, hele projektet – som er blevet (i hvert fald delvist) finansieret af det canadiske kunstråd – er kommet et album med en potent form for instrumental fusionsjazz med elementer af funk, groove og rock. Projektalbummet fremstår som helstøbt – om end der er enkelte numre, der overgår de andre. Bedst fungerer, synes jeg, nummeret, Libra, som byder på Hailey Niswanger som gæst. Kompositionen, arrangementet, solopartierne – det er meget overbevisende og kraftfuldt. Niswanger har da også en fortid som sideman for eksempelvis Esperanza Spalding og Terri Lyne Carrington. Så hendes fundament er solidt. Og det klæder nummeret.

****  /  Eget selskab  /  35 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share