Benjamin Koppel & Mames Babegenus: The World of Yesterday

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Benjamin Koppel er en etableret figur på den danske kulturscene. Og det – i dag – uanset om man taler om familiemennesket eller jøden, event-entreprenøren eller festivaldirektøren, forfatteren eller udgiveren, jazzsaxofonisten eller –komponisten. Han er en vidtfavnende herre, men for langt de fleste en herre med en altsaxofon hængende om halsen. Det er egentlig også den, der bærer ham igennem her. Benjamin Koppel har ganske vist også – med afsæt i et fortroligt forhold til den jødiske, østrigsk-ungarske forfatter, Stefan Zweig, som begik selvmord, da Nazisterne forfulgte jøderne i Europa i begyndelsen af 1940’erne – komponeret et værk i elleve dele / satser til Mames Babegenush – et orkester, der har etableret sig som et solidt orkester med en ægte kærlighed til og interesse i klezmer-musik. Musikken, ja, værket – The World of Yesterday – har Benjamin Koppel imidlertid også indspillet sammen med Mames Babegenush – der består af Bo Rande, Emil Goldschmidt, Lukas Rande, Nicolai Kornerup, Andreas Møllehøj og Morten Ærø. Og, ja, resultatet er virkelig overbevisende; musikken dramatisk; det historiske bagtæppe til stede i tonen og tilbageblikket på The World of Yesterday. Og kombinationen af Benjamins Koppels egen, stilsikre omgang med saxofonen og ensemblets lige så stilsikre etablering af fundament resulterer i et næsten gribende smukt, nok mørkt værk med livgivende lysindfald. Der er ingen tvivl: Benjamin Koppel kan skabe og håndtere et selv stort opsatte værker og skabe samarbejdsrelationer, der udmønter sig i noget nær optimale udtryk. Stykker som The World of Security og The World of Yesterday stikker dog ud som særligt bemærkelsesværdige delelementer i værket.

****  /  Cowbell Music  /  64 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share