Henning Ullén: Play!

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Henning Ullén er en ung, lovende og talentfuld, svensk jazzkomponist og –pianist. Han pladedebuterede i 2021 med albummet, Debut, og udsender nu, bare tre år efter sit tredje album, Play! (Album nr. 2, X Preludes, udkom i 2022). Og det, man efter aflytning af det tredje album kan konstatere, er, at den prisvindende svensker vitterligt fortjener prædikaterne ”lovende” og ”talentfuld”. Play! er realiseret med en trio, der i øvrigt består af de to habile instrumentalister, kontrabassisten Mauritz Agnas og trommeslageren Nils Agnas. Som på de to første album, er der også her genremæssigt tale om en moderne form for jazz, som nok rummer en iboende nordisk tone, men også et næsten amerikansk element af friskhed og improvisationsvillighed. Jeg bilder mig ind, at jeg i sublime numre som Dawn og Leap Four kan høre sporene tilbage til Boston (og Berklee College of Music), hvor Ullén er uddannet. Numrene er organiske størrelser, fremelsket af en nuanceret, distinkt virtuos på tangenter og to dygtige sidemen, som forstår at give plads.

****  /  Prophone Records  /  36 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share