Advancing on a Wild Pitch: Disasters vol. II

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Dette er endnu en udgivelse fra den amerikanske jazzkomponist og –bassist, Moppa Elliott – den anden af to udgivelser samme dag – med to forskellige konstellationer. Advancing on a Wild Pitch er Elliotts kvintet, og Disasters vol. II er denne kvintets andet album – et medrivende og forfriskende frit be bop- og hard-bop-album, hvorpå især blæserne markerer sig. Kvintetten består foruden Moppa Elliot af barytonsaxofonisten Charles Evans, trombonisten Sam Kulik foruden pianisten Danny Fox og trommeslageren Christian Coleman – og det er altså Evans og Kulik, der sætter det tydeligste fingeraftryk i musikken. Materialet er skrevet af Elliott, og hvert nummer opkaldt efter en by i Pennsylvania, som har oplevet katastrofer af den ene eller anden art – heraf albummets titel. Sangtitler / bynavne som Marcus Hook og Van Meter siger de lokale og de fleste amerikanere noget om dramatiske hændelser. De nævnte numre er ikke nødvendigvis dramatiske, men de efter min mening albummets bedste – langsommelige ballader, som både giver god adgang til at reflektere og til at høre sammenspil og soli. Disasters vol. II er virkelig et solidt og skønt album.

****  /  Hot Cup Records  /  36 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share