MUSIKANMELDELSE

Selv om Niclas Knudsen i denne nye kontekst kun kaldes Knudsen – og hans navn på pladeomslaget bare tillægges samme vægt som (Jonathan) Bremers og (Felix) Ewerts – så er han hovedkraft i afrojazzrocktrioen: Knudsen, Bremer, Ewert.

Niclas Knudsen har komponeret alle numre på konstellationens debutplade, Bushbabies. Det er ham, der har udtænkt lydbilledet, ja, hele det univers, man som lytter præsenteres for.

Og lad det være sagt med det samme: Dét lydbillede, ja, hele det musiske miks, han og trioen på Bushbabies præsenterer os for er en ren attraktion. Selv om musikken forekommer mig forfriskende anderledes end Knudsens hidtidige musik, så er den også som skabt i naturlig forlængelse heraf. Og alligevel vil jeg sige, at Bushbabies er det mest stringente, mest formfuldendte album fra produktive / aktive / ekspressive Knudsens side.

Bushbabies er simpelthen et vellykket album med velproduceret vellyd, nogle organisk swingende kompositioner og en forløsning, der i enhver forstand fremstår overskudsbetonet.

Komponisten og guitaristen, Niclas Knudsen, er mest kendt for sit virke i grupper som Kalaha, Ibrahim Electric og Alt er Ego. Men i eget navn har han altså også udgivet mange plader – med endog meget forskelligartet musik. Det er det, der – udover hans instrumentale virtuositet og ekspressive tilgang til musikken – kendetegner hans projekter og produktioner: forskelligartetheden. Det eklektiske. Knudsen har befriende let ved at blande eksisterende genrer, og det gør han da også på Bushbabies.

Musikken hertil skrev han på en rejse til Tanzania, så ikke overraskende består genremikset på Bushbabies af afrobeat, highlife og cumbia – med elementer af country, folkrock og nordisk jazz. Sigende for genremikset og inspirationskilderne, ja, verdensbilledet, så er der numre på albummet med følgende titler: ”Nakuru” (en større by i Tanzania), ”Yosemite” (en nationalpark i USA) og ”Yucapapa” (en latinamerikansk rodknold).

Stærkest står efter min mening åbningsnummeret, ”Selous”, der er en hilsen til Tanzanias nationalpark af samme navn. Det nummer er mesterligt!

Musikken som helhed er groundet, stringent og spændstig, insisterende og inviterende; båret af guitaren, stærkt suppleret af trommerne og bassen. Og skønhed? Det er altså et ord, der kan beskrive udtrykket som helhed. Bushbabies er, tror jeg, en kommende klassiker.

*****  /  Bignote  /  40 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk