MUSIKANMELDELSE

På papiret er en jazztrio, bestående af pianisten Nicholas Kingo, kontrabassisten Rasmus Møldrup og percussionisten Ayi Solomon, garanti for musisk soliditet. Dén leverer de da også, de tre, soliditeten.

Men jeg bliver alligevel overrasket over den lethed, der samtidig præger de tres nye musik – som fra ende til anden er skrevet af Kingo og Møldrup. Herudover hæfter jeg mig ved den lethed, der præger Kingos instrumenthåndtering. Kombinationen af Steinway-klaverets rige klang og Kingos lette anslag – plus naturligvis melodilinjerne – løfter den del af udtrykket op i et for mig overraskende højt luftlag.

At åbningsnummeret på det nye, selvbetitlede album er Dance Like a Butterfly forekommer mig af samme grund helt naturligt. For så let er anslaget og udtrykket. Som en dansende sommerfugl.

Når letheden fortsætter ind over den anden skæring, Midnight Sun, er det solen snarere end nattemørket, jeg hæfter mig ved. I dét nummer tvinger Kingo i lyse momenter mine tanker tilbage til et af den svenske jazzhistories største navne, Jan Johansson. Og dét er ikke dårligt al den stund, at Kingos og Møldrup nok kan have hentet inspiration, men deres egne, nye kompositioner forbliver særegne.

Hvor Kingos fingre danser let, ja, næsten legende let på tangenterne, sikrer Møldrups fingre en solid, sikker bund. Til gengæld er Solomons trommespil lettere monoton. Jeg kunne godt have ønsket større variation i trommespillet og/eller flere slagtøjsinstrumenter stillet til mesterens rådighed. Hans spil forbliver i lange stræk for fastlåst og simpelt.

Det ændrer dog ikke på, at trioen, KingoMøldrup, møder verden med sans for det melodiske, det smukke, det sanselige. At trioen organisk naturligt og helt enkelt forbinder fortid og nutid i et rørende blødt og dejligt lydbillede.

****  /  Eget selskab  /  63 min.