Jeppe Zacho: Introducing Jeppe Zacho

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Af et debutalbum at være, er Introducing Jeppe Zacho overbevisende godt. Den danske tenorsaxofonist, Jeppe Zacho, har ganske vist tilegnet sig en årelang erfaring og teknisk snilde som sideman i andre jazzprojekter, men når han nu optræder i eget navn, med eget materiale og som suveræn kapelmester foran fem andre, etablerede musikere, så overbeviser han vitterligt. Hans musik og forløsningen heraf emmer simpelthen af stamina og karakter. Genremæssigt taler vi om en form for moderne, ekspressiv bop, som uden antydning af tøven viderekolporteres af Zacho selv og af trompetisten Jonas Due, pianisten Thomas Bornø, kontrabassisten Anders Fjeldsted, trommeslageren Henrik Holst Hansen og (i enkelte numre) percussionisten Eliel Lazo (som også har været med til at skrive enkelte numre). Der er noget ganske forrygende skarpt over de fleste numre, en antydning af latin i enkelte og en solid bund i eksempelvis numre som Omnivore og The Sweet One, som efter min mening er albummets bedste – helsebringende ballader, som de er.

****  /  April Records  /  40 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share