Jacob Djursaa: Drømmesyn

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Jacob Djursaa er en dansk jazzguitarist, og Drømmesyn er hans nye album – et album, der for mig vitterligt er værd at lytte til. For så sfærisk rund, varm og sanselig er Djursaas musik, at jeg reelt bliver opslugt. I hvert fald: opmærksomt lyttende. Hør selv åbningsnummeret, Skipping, eller opfølgeren, Skipping Reprise, og du vil forstå, hvad jeg mener – tror jeg. Begge de nævnte numre er respektindgydende smukke – både hvad angår komposition og forløsning. Numrene er næsten sakrale – i hvert fald himmelstræbende – præget på én gang af ydmyghed og renhed, vilje og kraft. Og sammenspillet mellem Djursaa og bandet – pianisten Dan Hjorth, kontrabassisten Samuel Kiel, trommeslageren Nikolaj Bangsgaard og trompetisten Thomas Fryland er altså helt i top. Frylands ciseleringer på toppen af det hele tilfører endda bunden en klædelig form for skarphed. Når Djursaas egne raffinementer, drømmesyn og energiudladninger – som instrumentalist – lægges hertil er alt vederkvægende. Smukkest, mest gennemført er måske nummeret, 338, der er som en lille afrundet og formfuldendt størrelse.

****  /  Jaeger Community Music  /  45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share