Alon Goldstein & Fine Arts Quartet: Mozart – Piano Concertos Nos. 19 and 25

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den anerkendte, israelske pianist, Alon Goldstein, har for få år siden taget hul på noget, der kunne tage sig ud som et ønske om at indspille alle Mozarts klaverkoncerter. Med det nye album, Piano Concertos Nos. 19 and 25, udsender Goldstein i hvert fald sit fjerde album i ”rækken”, og hermed har han indspillet og udgivet otte af Mozarts i alt 27 klaverkoncerter. Alle hidtidige koncerter er indspillet i arrangementer for klaver og strygerkvartet af tyske Ignaz Lachner (1807-1895) og indspillet med den legendariske, amerikanske strygerkvartet, Fine Arts Quartet (1946-), som pt. består af violinisterne Ralph Evans og Efim Boio, bratschisten Gil Sharon og cellisten Niklas Schmidt (plus kontrabassisten Lizzie Burns). Kendetegnende for denne nye, fjerde udgivelse i ”rækken” er en virtuost moden tilgang til materialet såvel som instrumenterne. Alle musikere – solist såvel som kvartet – fremstår ekvilibristiske, i stand til at håndtere både hurtige og rolige passager på en måde, der får lytteren til at føle sig taget ved hånden og ledt ind i værkernes fine facetter. Især forekommer klaverkoncert nr. 25 mig at være formfuldendt i Goldsteins og Fine Art Quartets udgave. 2. og 3. sats er urimeligt smukke størrelser, som på enhver måde aftvinger respekt.

*****  /  Naxos  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share