MUSIKANMELDELSE

Bridge From Nowhere er Randi Laubeks 9. studiealbum. Selv siger den 50-årige, danske singer-songwriter og fire-dobbelte Danish Music Awards-vinder, at dette niende album har været 7-8 år undervejs, og at EP’en, Jetty Out to Sea (som udkom i 2021) var en asiatisk inspireret afstikker på vejen, men ikke desto mindre en ”lillesøster” til Bridge From Nowhere (selv om lillesøsteren altså blev født før storesøsteren). Bemærk, at ”Jetty Out to Sea” er titlen på et af numrene på storesøsteren.

Uanset arvefølgen er der ingen tvivl om, at Randi Laubek har lagt sjæl i det nye album, som (asiatiske inspirationer eller ej) er skramlet og skævt og underfundigt raffineret. Selv siger hun, at hun er inspireret af den amerikanske harpenist, pianist og vokalist, Alice Coltrane, og at albummet egentlig skulle have været med synths, guitar og vokal. Men der er albummet altså ikke landet – meget andet og mere er kommet med på Bridge From Nowhere.

I passager – eksempelvis i numre som ”True Love is Gentle”, ”Cloud Nine” og ”Trees” – tænker jeg, at Randi Laubek snarere har begivet sig ind på en sti, som den amerikanske singer-songwriter, Carole King, før hende har betrådt. Æstetikken på de nævnte sange sender i hvert fald mine tanker i retningen af King og den form for folk-pop-rock, hun bidrog med i 1970’ernes USA. Hist og pist dukker der så også (uventede) asiatiske elementer op i Randi Laubeks musik – det gør der eksempelvis i numre som ”Fear Whip”, ”Cloud Nine” og ”Jetty Out to Sea”. Det må være ”lillesøsteren”, der kræver sin ret!

Men samtidig med, at Randi Laubek bringer disse ”nye” kulører og stemninger ind i sit americana-udtryk, søger hun også tilbage til noget i sit eget oprindelige afsæt, tilbage til noget instinktivt og råt og ganske smukt. Og dét klæder hende på den måde at bygge bro tilbage. Ligesom det i dag klæder hende at omgive sig med så kompetente musikere som Anders P. Jensen på keys mm., Ole Theill på tablas, Michael Friis, Thommy Andersson og Anders Stig Møller på bas, Gustaf Ljunggren på lap steel og diverse andre strenge, Rune Harder Olesen på slagtøj og kinesiske Zhang Yu på guzheng. Kombinationen – singer-songwriter, band og det eklektisk blik – gør alt i alt albummet interessant og til andet og mere end en døgnflue. Og perlen over alle perler – det er albummets sidste nummer, det tilbagelænede ”Trees”.

****  /  Brooksongs/Target Records  /  39 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk