MUSIKANMELDELSE

Bo Schiøler er et navn, der siger langt de fleste danskere noget. Igennem 44 år var han kulturindpisker i Vesterbro Ungdomsgård – en national berømmelse, der som en anden troubadour satte børn og unge i den (altovervejende) socialt belastede københavnske bydel i gang med at synge og spille kattejammerrock med mere. Der har altid været – og er den dag i dag – noget arbejderklasse over hans udtryk og univers. Og det selv om han nu er sidst i 70’erne, reelt er pensionist og godt kunne tillade sig at læne sig tilbage i en form for otium. Men han har stadig noget på hjerte og har stadig trang til at skrive og indspille, så nu er han her igen-igen med et album. Og Spillemandens Grænsepost er et album, hvorpå han tekstuelt tager fat på emner, der primært taler til ældre, erfarne, modne. Og vel er der kalorier at hente i det skramlede, folk-indie-rock-agtige univers (som stadig lugter af arbejderklasse, Røde Mor og lignende), men der er altså også noget for retro-altmodisch-antikveret over udtrykket. Er man netop til dét, får man imidlertid adgang til en troværdig og ægte historiefortæller med et habilt band i ryggen. Er man til flere raffinementer, bør man til gengæld søge udenom Vesterbros lettere konforme troubadour / svar på Troels Trier. Og dog – Spillemandens Grænsepost rummer enkelte smukt afblomstrede sager så som Når solen går ned.

***  /  Så’Dansk  /  51 min.