MUSIKANMELDELSE

Den canadiske pianist, Teri Parker, udsender med Shaping the Invisible sit kun andet album i eget navn. Og det selv om hun må kaldes et etableret navn på sit hjemlands jazzscene. Det er seks år siden, hun albumdebuterede (med In the Past), men på sæt og vis har det været værd at vente på 2’eren, for Shaping the Invisible virker utrolig fint gennemarbejdet. Teri Parker har selv skrevet syv af de otte skæringer på 2’eren (de to øvrige er skrevet af henholdsvis Charlie Parker og James Blake), og så har hun i øvrigt formået at samle en virkelig god besætning bestående af Luis Deniz på saxofoner, Andrew McAnsh på trompet, Mark Godfrey på bas og Ernesto Cervini på trommer. Når jeg hører disse fem musikeres håndtering af materialet, forstår jeg, hvorfor Teri Parker nævnes som en innovativ og naturlig ”arvtager” efter navne som Aaron Parks, Joshua Redman, Aaron Goldberg og Fred Hersch. Teri Parker skriver og spiller med samme finesse og akkuratesse og sikkerhed og formår i momenter virkelig at skabe momenter af stor skønhed og enkel kompleksitet. Nummeret, Desolate Places, er efter min mening et godt eksempel herpå. Nummeret byder på en fremragende solo af pianisten selv. Men ellers vil jeg sige, at det især er kvintettens sammenspil, der er bemærkelsesværdigt. De fem forløser Teri Parkers idéer forrygende flot.

****  /  Eget selskab  /  46 min.