Martin Lutz Group: HiLife / LoLife

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Selv omtaler danske Martin Lutz HiLife / LoLife som en dobbelt-EP. Men for mig at se er det en LP. Vel er henholdsvis HiLife og LoLife udkommet som to separate enheder – sidstnævnte som digital udgivelse i april i år, sidstnævnte som digital udgivelse i september i år – de to tilsammen som vinyl, samtidig med udgivelsen af førstnævnte enhed. Uanset hvad rummer begge udgivelser – eller rettere: LP’en – en let og elegant form for world/jazz-musik. På den ene side af LP’en støder man ind i en overvejende afrikansk/tropisk inspireret uforudsigelighed, nogle skæve taktarter. På den anden side støder man ind i nogle lyse, lette og mere forudsigelige klange, en nordisk form for jazz. Lutz’ ambition har da også været med det originale materiale at bringe kontrasterne til torvs, sammen, og det lykkes ham. Selv spiller han rhodes og sammen med Kasper Wagner (sax), Jacob Rose (sax), Lars Johnsen (bas), Ricco Victor (trommer og slagtøj) og gæsterne: Claus Waidtløw (sax), Jan Harbeck (sax) og Niclas Knudsen (guitar) skaber han vitterligt et lytteværdigt konceptalbum med kontraster og inciterende passager. Personligt finder jeg størst glæde i det nordiske univers – eksempelvis i et nummer som underfundige Smiles and Marshmellows.

****  /  Gateway Music  /  42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share