MUSIKANMELDELSE

Det er nu hundrede år siden, at en af Nordens største digtere, en poet af guds nåde – svensk/finske Edith Södergran – døde. Södergran er naturligvis kendt, men for mange også glemt. Derfor er det en glæde, at der er begavede sjæle, der gør deres til at holde mindet om digteren og hendes lyriske styrke i live. To af disse sjæle er den herboende, svenske sanger, Anna Kruse, og den svensk/finske skuespiller, Stina Ekblad. Anna Kruse har i snart femten år viet sit liv (vil jeg næsten sige) til formidlingen af Edith Södergrans poesi – hun har udgivet flere plader i eget navn, alle med sange og musik til Södergrans tekster. Og ofte har Stina Ekblad været involveret. Kruse har sunget, Ekblad reciteret. Og det er der konsekvent kommet noget solidt og storslået ud af. Det er mit indtryk, at Anna Kruse overvejer at lukke ned – selvfølgelig for at skabe noget nyt. Men lur mig om ikke det bliver vanskeligt. For Södergrans tekster kryber ind under huden, som få andres. Det mærker man også i dette (foreløbige) punktum – en single, som Kruse og Ekblad har indspillet (sammen med Nicolas Kingo og Gunnar Halle) og nu udsender på et hundrede året for Södergrans død. Glädjen är en fjäril er et af Södergrans helt tidlige digte, men den vokale og reciterende fremførelse vidner om – ja, tyngde, indsigt og udsyn af sjælden stor styrke. Og Kruse selv? Ja, hun har, efter min mening, aldrig skabt noget smukkere og mere sanseligt, mere intenst. Lægger man hertil, at Kruse og Ekblad sammen er et sublimt match, der på troværdig vis fører lytteren tilbage i tiden og ind i sorgen og længslen, ja, så har man opskriften på et punktum, der ikke bliver mere mesterligt.

******  /  Eget selskab  /  4 min.