Mark Ibsgaard Gregersen: Ecoegoe

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Ecoegoe er en ny, dansk sekstet under ledelse af bassist, komponist og producer, Mark Ibsgaard Gregersen. Sekstetten spiller en særegen form for cross over – moderne jazz, minimalistisk lounge, ambient avantgarde – som i alle tilfælde er komponeret og produceret af Gregersen. Hans ønske har været at indspille (side 1 på vinylen) analogt, men også at insistere på digital sample-teknik og (på vinylens side 2) en kompromisløs bredde i den tvetydige musik. Og dét ønske synes at være opfyldt. Gregersen har haft et solidt, men atypisk hold med sig i studiet: Michaela Turcerová og Luka Zabric på altsax, P.J. Fossum på synthesizer, Ivar Murset Asheim, Halym Kim og Simon Forchhammer på slagtøj. Og det, de syv tilsammen har skabt / indspillet, er med digitalt raffinement blevet en helhed, der snarere refererer til fremtiden end fortiden. Der er noget sårbart, næsten skrøbeligt over musikken, noget prøvende, men – opdager jeg ved gentagne aflytninger – også noget stillestående – trods det, at der er en konstant, minimalistisk udvikling i musikken. Og netop det stillestående er Ecoegoes hovedproblem. Jeg håber og venter på andet og mere, som aldrig indfinder sig.

***  /  Cairecords  /  39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share