Javon Jackson: “With Peter Bradley” – Soundtrack and Original Score

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Filmmanden, Alex Rappoport, har med ”With Peter Bradley” ikke bare lavet en dokumentarfilm om og med en tilfældig New York-nabo, men en dokumentarfilm om den nabo, som blev den første sorte kunsthandler på Madison Avenue, den første kurator på et integreret kunstshow i USA, den formodentlig første sorte, abstrakte kunstmaler, der blev repræsenteret af et galleri i New York, og som nu – i en høj alder møder den opmærksomhed og anerkendelse, som han burde have fået til del for længe siden. Med andre ord – Alex Rappoport har skabt en film om en unik billedkunstner – som også er kendt for sin forkærlighed for jazz. Komponisten og tenorsaxofonisten, Javon Jackson, har af filmproducenten og –instruktøren fået til opgave at skrive og indspille soundtracket og det originale score – og albummet, ”With Peter Bradley”, er dette soundtrack og score – et varmt tonet, delikat og sofistikeret soundtrack, der på en gang sender tankerne tilbage til noget af Blue Notes hardbop og samtidig fremstår lysere og lettere, mere sofistikeret og moderne – også takket være den solide besætning: Javon Jackson på tenorsaxofon, Jeremy Manasia på klaver, Greg Glassman på trompet, David Williams på kontrabas og enten Charles Goold eller McClenty Hunter på trommer. Bedst – som helhed – fungerer Jacksons originale komposition, Amy’s Theme, og versioneringerne af Jay Livingstones & Ray Evans’ Never Let Me Go og af Dizzy Gillespies That’s Earl Brother. Når jeg hører disse tre numre, hører jeg en glød af en uhyre sjælden karat.

****  /  Solid Jackson Records  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share