MUSIKANMELDELSE

Kira Skov er et menneske med en tung bagage. Det har man kunnet læse om i interviews og opslag, og det har man kunnet høre i hendes sange og musik. Hun er af samme grund – og især efter sin mands alt for tidlige død – blevet et menneske med et hjerte, der er lige så svært at erobre, som et bjerg er svært at bestige. Det pointerer hun selv med titel-/åbningsnummeret på det nye album, My Heart is a Mountain. Det glædelige er imidlertid, at nummeret udover selverkendelsen er en hilsen til hendes nye mand, som var vedholdende og ikke gav op, før han nåede toppen/hjertet.

At sige, at My Heart is a Mountain er lyst, hvor alle tidligere album har været mørke, vil imidlertid være en overdrivelse. Der er næsten pr. natur noget mørkt i Kira Skovs stemme. I hendes sange. Og i hendes kompositioner. Der er, synes jeg, en fremherskende introvert melankoli i hendes univers. Men vel at mærke en smuk, rørende og vedkommende melankoli. Og af samme grund – en troværdighed og dragende sårbarhed.

Sangene på det nye album er en anelse lysere end de tidligere. Men de er stadig tydeligt Kira Skovs. Flere numre har en enkel, næsten folkemusisk karakter – det gælder f.eks. åbningsnummeret, ”My Heart is a Mountain”, og det gælder numre som ”Rocks” og ”If Not the Sun”.

Andre numre har en tung, guitarbaseret, amerikansk østkyst-rock-attitude over sig – det gælder f.eks. numrene ” Oppressive Consensus” og ”Conspiracy”. I alle tilfælde har sangene på albummet et støvet og forrevet skær over sig – et skær, der sender tankerne tilbage til 60’ernes og 70’ernes mørke østkystrockscene; jeg hører lidt Lou Reed, lidt Patti Smith; en beskidt og næsten nostalgisk lyd af New York City. Men også et umiskendeligt dansk / københavnsk / Kira Skovsk fingeraftryk, som både er tro overfor hendes musikprofil og forfriskende nyt. Når jeg hører numre som ”Possibilities” og ”Oppressive Consensus” hører jeg en fornyelse med klare elementer af rock.

Foruden Kira Skov på vokal medvirker Silas Tinglef på guitarer, klaver, keys, trommer og slagtøj, John Parish på guitar, keys, marimba, trommer og elektronik, Billy Fuller på bas, Maria Jagd på strenge, Ned Ferm på saxofon, Oliver Hoiness på guitar, Anders (AC) Christensen på bas og Mette Lindberg på vokal. Og det er altså en driftsikker størrelse, der er med til at sikre, at Kira Skov holder så højt niveau og – trods anslag af nostalgiske strenge – fortsat står som en aldeles troværdig og dragende original på den danske musikscene.

*****  /  Stunt Records  /  36 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk