MUSIKANMELDELSE

Taiko Saito er en innovativ, teknisk dygtig og meget produktiv, japansk komponist og marimba- og vibrafon-betvinger. Fra sin bopæl i Berlin har hun taget initiativ til en række musikprojekter og takket ja til andres, men selv finder jeg størst fornøjelse i hendes egne soloprojekter – f.eks. i et album som det nye, Tears of a Cloud. Og det gør jeg, fordi hendes sans for klangflader fremstår så klar, hendes virtuositet så tydelig, hendes præstation så nøgen. I store stræk er musikken på albummet improviseret, men man aner en forbindelse til japansk tradition, meditation, etc. Hendes lyd og foretrukne klangflade er personlig, signifikant, sanselig. Og det er en kvalitet, som kræver en del af udøveren. Især hæfter jeg mig ved hendes evne til at dosere og holde igen. Netop den evne gør, at hendes musik bliver så magnetisk, så stoflig, så karakteristisk. På intet tidspunkt lefler hun for lytteren, og alligevel er der en umiddelbar attraktion i hendes improvisationsmusik, som med få undtagelser balancerer mellem avantgardistisk jazz og traditionel, japansk æstetik. Når jeg hører nummeret, Angry Bird, kommer jeg dog uvilkårligt til at tænke på Nikolai Rimsky-Korsakovs Humlebiens flugt. Når jeg hører det afsluttende nummer, Distance, føler jeg mig udsat for en vemodig afsked.

*****  /  Trouble in the East Records  /  39 min.