John Pizzarelli: Stage & Screen

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den anerkendte, amerikanske jazzguitarist og -vokalist, John Pizzarelli, fejrer sit 40-års pladejubilæum med udgivelsen af den nye plade, Stage & Screen. Pladen, der er indspillet sammen med pianisten, Isaiah J. Thompson, og trommeslageren, Mike Karn, rummer tolv sange fra The Great American Songbook – sange, som man umiddelbart vil forbinde med teatre på Broadway og/eller film fra Hollywood. Det er sange som Tea for Two, Time After Time og As Time Goes By. Og vel er John Pizzarelli ikke selv en ungersvend – han er 63 år – men hans stil er alligevel (for denne anmelder) overraskende konventionel og tro overfor de oprindelige forlæg. Vel er der nye fund undervejs under min aflytning, men mest fremherskende er alligevel min oplevelse af, at John Pizzarelli forbliver så tro overfor forlæggene, at han forbliver så grænsende til kedelig. Vel er der tale om jazz, i flere tilfælde swingjazz, men det er som om det swing er vigtigere end alt andet. Og da hans vokal samtidig er meget spinkel, bliver min oplevelse derefter: lettere grå. Selv om der teknisk ikke er noget specifikt at udsætte på fremførelsen.

***  /  Palmetto Records  /  61 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share