MUSIKANMELDELSE

Belgiske Dishwasher er en god, groovy oplevelse. Jazzbandet med det elektroniske varemærke virker både disciplineret og favnende, dets musik både stringent og eklektisk, hvorfor jeg da også bliver revet med fra intro til outro af den energiske omfavnelse af verden. Der er noget magnetisk i bandets musik, noget dybfølt og velgørende. Jeg får lyst til at bevæge ben og krop, når jeg f.eks. hører et nummer som Bahá’í. Jeg får lyst til at head-bange, når jeg hører et nummer som Blue Ridge. Og lyst til at power-meditere, når jeg hører et nummer som Marwan. De pladedebuterende, unge talenter favner i den forstand bredt. Genremæssigt er de tre en jazz-trio, men genrebetegnelsen jazz er kun dækkende i den forstand, at der er elementer af improvisation i trioens musik. Snarere er der tale om tre talenter, der har en udtalt fornemmelse for musikken som kunstart, så udtalt en fornemmelse for teknikaliteten i skabelsen af musik og så bred en orienteringsflade, at ethvert forsøg på at genreafgrænse ydes modstand. I et nummer som Kuhl hører jeg f.eks. et miks af energisk jazz og eksplosiv indierock. Det er meget fascinerende. Og gribende. Dishwasher er en solid debut fra Arno Grootaers’, Werend van den Bossches og Louise van den Heuvels side. Især de tres Balkan-musik-inspirerede suite, Terra, aftvinger respekt. 

****  /  sdban ultra  /  43 min.