Bo van de Graaf: Shinjuku

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Da den nu rutinerede, hollandske jazzsaxofonist, Bo van de Graaf, første gang optrådte, var det med improjazzgruppen, Morpheus White Music. Til en open air koncert i Holland i sommeren 1975 indledte den unge hollænder koncerten ved at spille en længere, improviseret solo på sopransaxofonen. På det tidspunkt var han selv optaget af en plade, som John Coltrane havde indspillet live i Shinjuku Teatret i Tokyo i sommeren 1966. De Graaf var klart inspireret af Coltrane. Men hans egen solo kunne også noget, hvilket han opdagede, da en ven i 2013 spillede et kassettebånd med optagelser fra koncerten i ’75. De Graaf forstod, hvorfor han aldrig selv havde kunnet glemme den lange solo. Han skrev noder ud på baggrund af det, han hørte på kassettebånde, og så indspillede han den igen – nu med forskellige instrumenteringer. Og ud af det opstod albummet, Shinjuku. Albummet – ja, dets 13 variationer over temaet fra soloen – er voldsomt inspirerende, dramatisk og dragende. Og det uanset om man lytter til solier eller sammenspil. Shinjuku er i sandhed et freejazz-album, der er værd at lytte.

****  /  ICdisc  /  56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share