Das Kondensat: Andere Planeten

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den tyske saxofonist, multiinstrumentalist og komponist, Gebhard Ullmann, udsender i forbindelse med sin 65 års-dag tre nye plader. Den tredje af disse er Andere Planeten med Ullmanns elektroakustiske jazztrio, Das Kondensat. Foruden Ullmann består Das Kondensat af bassisten Oliver Potratz og trommeslageren Eric Schaefer. Specifikt på den nye plade medvirker desuden gæsten, Liz Kosack, på keys. Og selv om Ullmanns primære metier er den eklektiske improjazz, så fornemmer man altså i momenter både hans tråde til elektronisk musik og til klassisk musik af nyere dato. Hans musik – han har skrevet hovedparten af musikken på Andere Planeten – er kompleks, ofte billedskabende og temperamentsfuld, men også lige så ofte sammensat og vanskelig tilgængelig. Lyt til et nummer som 25 Rotations Later, og du vil forstå hvad, jeg mener. I løbet af nummeret er der rystelser, der næsten fremstår som seismiske. Men der er også – mere konkret – referencer i musikken eller rettere spor af inspiration i musikken som helhed, som leder tankerne hen mod østrigske Arnold Schønbergs tolvtonemusik fra første halvdel af forrige århundrede. I den forstand er der dybde i musikken på Andere Planeten, historiske rødder kombineret med sans for det fremtidige.

***  /  WhyPlayJazz  /  50 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share