Astrocolor: Moonlightning – Astrojazz vol. 1

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det canadiske band, Astrocolor, kalder selv musikken på Moonlightning ”astrojazz”. Subgenrebetegnelsen dækker over en effektiv, næsten psykedelisk og i hvert fald elektroakustisk og moderne form for fusionsjazz, som bygger bro mellem jazzen og den elektroniske musik. Den er præget af hypnotiske repetitioner / nogle konstant solide grooves – kombineret med nogle akustiske melodilinjer og raffinerede ornamenter. Astrocolor kan have hentet inspiration hos ”gamle”, etablerede navne som St. Germain og Massive Attack, men bandets musik forekommer mig også original. Der er ingen tvivl om, at åbningsnummeret er et fokuspunkt. Nummeret, Star Swing, har kvaliteterne til at nå langt ud i streamings-tjenesternes stratosfærer. Selv foretrækker jeg dog mere særegne numre som Spacewalk, Singularity og Sea of Tranquility som både byder på stærke blæsere og guitarriffs, der lykkeligt forenes med nogle solide elektroniske flader. Eksperimentet med at mikse genrer lykkes virkelig godt. Og særlig stærkt i lydbilledet står Neil James Cooke-Dallin på synths m.m., Anand Greenwell på sax og Andrew Poirier på guitar.

****  /  Amelia Recordings  /  33 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share