Gao Hung & Kadialy Kouyate: Terri Kunda

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Terri Kunda er et ganske usædvanligt album; resultatet af et ganske usædvanligt samarbejde, der har udmøntet sig i et ganske udsædvanligt kunstnerisk udtryk. Begge musikere – Gao Hung og Kadialy Kouyate – er virtuose instrumentalister, men hvem har før hørt om en kinesisk / senegalesisk duo? Jeg har ikke. Men det er det, der her er tale om. Gao Hung er en af Kinas helt store betvingere af den kinesiske pipa (det meget traditionelle, kinesiske strengeinstrument) og Kadialy Kouyate er en af Senegals helt store betvingere af koraen (det meget traditionelle, vestafrikanske strengeinstrument). Og sammen har de to kunstnere og deres strengeinstrumenter altså virkelig skabt en unik lyd / et unikt univers, der på fascinerende vis balancere mellem det kinesiske og det vestafrikanske. Det kinesiske instrument har en skarp, næsten metallisk kant, medens det vestafrikanske instrument har en sanseligt blød og imødekommende lyd. Kontrasten er tydelig i musikken og klart det element, der gør albummet så usædvanligt. Selv foretrækker jeg dog den afrikanske dominans – som eksempelvis nummeret, Luck, der tydeligt tilkendegiver hvor stor en kunstner / instrumentalist, Kadialy Kouyates er. Nævnte nummer et dybt betagende, men også en duo som i eksempelvis Fulani Blues er betagende.

****  /  ARC Music Productions  /  45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share