MUSIKANMELDELSE

Don & The Dreamers er en gruppe veteraner. En rockgruppe, bestående af fem musikere, der har en gennemsnitsalder på 71 år. Frontfigur er trommeslageren Don Powell (76 år), der i sin tid var med til at stifte glamrockbandet Slade – han bor i dag i Danmark. Resten af slænget er veteraner fra den danske rockscene – guitaristen og vokalisten Knud Møller (65 år), bassisten Helge Solberg (71 år, kendt fra Rocazino), pianisten Henrik Littauer (69 år, kendt fra Malurt) og blueslegenden Krølle Erik (75 år). Og foruden dem en god håndfuld gæstemusikere – heriblandt hammondorganisten Mick Gallagher (kendt fra Animals).

Om de fem har en fornyet drøm om at blive rockstjerne, skal jeg ikke kunne sige, men måske. Eller også råhygger de bare. I hvert fald er der noget hyggeligt og klart nostalgisk over de fems fælles tilbagevenden til et råt materiale, der tilsvarende har mange år på bagen, og som klart sender tankerne tilbage til den britiske rockscene i 1960’erne og ’70’erne.s

Blandt numrene på debutpladen It’s Never Too Late To Be a Rock Star er ”I Hear You Knocking” (skrevet af Dave Bartholomew og første gang indspillet og udgivet af Smiley Lewis i 1955. Flere store kunstnere har siden taget livtag med nummeret, men ingen har fået så stort et nummer ud af det som walisiske Dave Edmunds i 1970-71), ”Far Far Away” (skrevet af Jimmy Lea og Noddy Holder er nummeret et af Slades absolut største hits, oprindeligt indspillet og udgivet af Don Powells britiske gruppe i 1974), ”Don’t Let Me Be Misunderstood” (skrevet af Bennie Benjamin, Horace Ott og Sol Marcus til Nina Simone, som indspillede og udgav nummeret i 1964. Nummeret fik dog allerede året efter en revival, da det engelske rockband The Animals indspillede og udgav det) og ”Little Red Rooster” (skrevet af Willie Dixon og først indspillet af Howlin’ Wolf i 1962. Nummeret nåede to år efter et væsentligt bredere publikum, da The Rolling Stones indspillede og udgav det).

Fælles for de nævnte numre – og næsten alle andre på debutpladen – er, at de bygger bro bagud i tiden og henover Nordsøen til 1960’ernes og ’70’ernes britiske rockscene. Og nok så væsentligt – de sender tankerne tilbage til nogle udgaver, hvori vokalen stod stærkt (tjek selv Dave Edmunds’, Slades og The Animals’ udgaver).

Der er noget lettere bedaget over Don & The Dreamers’ udgaver af de i alt tolv numre, men også en forunderlig nerve, tyngde og samtidig lethed. Og dén kombination gør lytningen til en fornøjelse – selv om netop vokalen (Krølle Eriks især) er lidt rusten og svag.

****  /  Himalaya Sound  /  42 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk