Avi Granite 6: Operator

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske jazzguitarist og -komponist, Avi Granite, er en teknisk dygtig og kunstnerisk spændende mand. Måske mest af alt fordi han er så god til at improvisere. Når man hører Operator – hans nye album med sekstetten, der i øvrigt består af Peter Lutek på saxofoner, Tom Richards på trombone, Jim Lewis på trompet, Neal Davis på bas og Ted Warren på trommer – kan det ganske vist være svært at høre, hvad der er komposition, og hvad der er improvisation. Men det er netop min pointe. At hans lettere avantgardistiske jazzmusik er så forunderligt prøvende og dog retningsbestemt. Jeg fornemmer, at han vil et sted hen – uden at jeg dog vil kunne sige, hvor det er, endsige vil kunne udpege en retning. Der er til tider en energi og et groove i hans musik, der sender mine tankerne i retningen af hip hop og drum’n’bass. Til andre tider noget tungt, sumpet og psykedelisk sydstatsagtigt. Noget blues, noget oprindeligt jazz og noget moderne melodik. Granite undgår konsekvent det konventionelle. Og skaber dermed i enhver forstand originalt nyt – selv om numre som The Long Tomorrow og Good Deal sender mine tanker i retningen af Tom Waits’ (for)sumpede jazz.

***  /  Pet Mantis Records  /  37 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share