MUSIKANMELDELSE
Selv om Marie Carmen Koppel altid har bevæget sig i periferien af den danske musikscene – i vokaljazzen, R&B-, soul- og gospelmusikken, snarere end i den populære mainstream – så er det nok de fleste i Danmark, der i dag ved, hvem hun er. For siden hun i 1996, som 25-årig udsendte sit første album i eget navn, har hun slået sit navn fast i brede kredse – i kraft af sin vokal.
Hun omtales ofte som Danmarks ukronede souldronning, og det prædikat kommer ikke ud af det blå. Marie Carmen Koppel er ud af den store, gennemmusikalske Koppel-familie, men er i dag den af dem alle, der er i besiddelse af den mægtigste vokal. Det er dén, vokalen, der har gjort hende landskendt, ikke familien.
Når jeg hører åbningsnummeret på hendes nye album, Forgiveness, tænker jeg ganske vist, at det er som om, Marie Carmen Koppel træder ud ad en sti, som Hanne Boel tidligere har betrådt med sin lige så stilsikre vokal. Men efter to-tre sange står det klart, at Marie Carmen Koppel også baner egne stier. Ikke at jeg rammes af en fornemmelse af, at hun baner stier i hidtil ukendt terræn – slet ikke. Snarere fornemmer jeg, at hun sætter nyt lys på kendt terræn. Og det er også godt nok.
I skabelsesprocessen har hun denne gang blandt andet arbejdet sammen med Steen Rasmussen. De to har delt broderparten af opgaven med at skrive musik og producere, og Steen Rasmussen indtager herudover den centrale, instrumentale position – bag klaver og keys. Men udover ham medvirker blandt andre også Marco Diallo på trommer, Dan Rasmussen på bas, Jonas Kragh på guitar, Thomas Alstrup på banjo og Benjamin Koppel på sax. Og disse musikeres instrumentale opbakning er altså virkelig fokuseret og sikker.
De gør det muligt for Marie Carmen Koppel at lyse. Også derfor er hendes indsats eminent. Besætningen skaber for eksempel noget uhyre smukt i det, jeg oplever som albummets bedste sang, ”Fly”. I den er den instrumentale opbakning udbygget med en strygertrio bestående af Monika Malmquist, Katrine Bundgaard og Henrik Dam Thomsen. Sangen er inderlig, storladen, følelsesladet og sjælfuld. Og Marie Carmen Koppel lyser hele terrænet op.
Den sang – og de fleste andre – har næsten karakter af noget religiøst / etisk / filosofisk. Den – og andre – kredser om størrelser som overgivelse og tilgivelse, håb og kærlighed. Tag for eksempel en sang som ”Say a Prayer”; tag titelnummeret – de er begge gode eksempler på førnævnte tematikker. Og så har de umiskendeligt deres rødder i den gospel, soul og R&B, som er karakteristisk for Marie Carmen Koppel, der bare bliver bedre og bedre.
***** / Zack’s Music / 38 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk