KONCERTANMELDELSE
Han er selv klar over det. At han er privilegeret i og med, at han blandt sine venner og nære samarbejdspartnere kan nævne en række jazzkoryfæer, danske, amerikanske og spanske. Han nævnte det selv, da fredagens koncert gik på hæld. At ja, han er heldig.
Flere af hans venner og samarbejdspartnere var med på scenen i Koncertsalen i DR-Byen: Palle Mikkelborg, Marilyn Mazur, Joe Lovano, Larry Grenadier, Anders ”AC” Christensen, Joey Baron og Jorge Rossy. Hvem er det forundt? At spille med sådan en perlerække af musikere?
Svaret var og er: Jakob Bro – manden der fra (sikkert) at have været en genert, indadvendt og nørdet lille guitardreng fra Risskov blev en international stjerne, der optræder i legendariske jazzklubber og på store scener verden over, og som udsender sine plader på ECM, de sidste årtiers mest prestigiøse jazzlabel internationalt.
Det var talentet og teknikken – og mødet med den amerikanske jazztrommeslager, Paul Motian – der banede vej. Det kan man selv se i Jørgen Leths og Andreas Koefoeds nye dokumentarfilm, Music for Black Pigeons. Amerikaneren så og hørte talentet, inddrog Jakob Bro i et af sine egne projekter og åbnede døre for den unge dansker.
Koncerten fredag aften med Jakob Bro og koryfæerne var og er i min optik hovedattraktion på årets Vinterjazzfestival. Koncerten var inddelt i to sæt – et første, hvori Jakob Bro optrådte med trompetisten Palle Mikkelborg og percussionisten Marily Mazur og et andet, hvori han optrådte med tenorsaxofonisten Joe Lovano, kontrabassisterne Larry Grenadier og Anders ”AC” Christensen og trommeslagerne Joey Baron og Jorge Rossy. Ekstranumrene involverede alle involverede musikere.
Første sæt afspejlede flere ting: 1) at sammenspillet de tre imellem er telepatisk, naturligt og let; 2) at 80-årige Palle Mikkelborg efter en pause fra scenen forekommer stærkere og mere intens end nogensinde før; og 3) at Marilyn Mazur er og bliver en helt uovertruffen og vital kapacitet bag slagtøjet. En lille time i de tres selskab, og verden havde forrykket sig. Vante rammer havde forskubbet sig – trods momenter med åbenlys skønhed og dvælende ro.
Andet sæt var en hyldest til Paul Motian. Jakob Bro og Joe Lovano udgav sidste år på ECM, Once Around the Room – A Tribute to Paul Motian. Det var materialet fra det album, de nu – sammen med Larry Grenadier, Anders ”AC” Christensen, Joey Baron og Jorge Rossy – levendegjorde som en hyldest til trommeslageren, som døde i 2011.
Andet sæt – alene set-up’et med to trommeslagere, der fylder, og to kontrabassister, der giver tyngde – det var magisk. Samtidig imponerede Joe Lovano med en uhyre ren klang, og de to trommeslageren gav anledning til latter, fordi de legede så frydefuldt. Endelig var dansen de to kontrabassister imellem en ren fornøjelse.
Musikken var, som på albummet, kompleks og facetteret, sfærisk og insisterende. Men to numre stak ud, som på albummet – Jakob Bros melankolske / melodiske ”Song to an Old Friend” og Paul Motians mere sprælske ”Drum Music”. I førstnævnte var sammenspillet mellem Jakob Bro og Joe Lovano eminent, i sidstnævnte var sammenspillet de to trommeslagere imellem ditto – men over alt og alle stod Joe Lovano alligevel som den skarpeste, et kraftværk af samtidig ro og vilter uregerlighed.
Men højdepunktet, synes jeg, det var, da alle musikerne gik på scenen sammen og spillede to ekstranumre, heriblandt et som ikke havde fundet vej ind på albummet, Once Around the Room. At se og høre Joe Lovano og Palle Mikkelborg spille op og ind til hinanden – det var enestående.
En ting er, at Jakob Bro er privilegeret, men det var vi andre pludselig også – for vi så og hørte topmødet – Vinterjazzfestivalens hovedattraktion.
***** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk