Rosa Passos Quartet: Samba Sem Você

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Guitaristen og vokalisten Rosa Passos kaldes Brasiliens svar på Ella Fitzgerald. I 2001 optrådte for første gange i Danmark – under sommerens jazzfestival i København, nærmere bestemt den 7. juli i Copenhagen Jazzhouse (nu Hotel Cecil). Og albummet Samba Sem Você er en optagelse af 2. sæt fra dén koncert. (1. sæt er tidligere udgivet på albummet Dunas fra 2021). Udover Passos kunne københavnerne på scenen opleve Fábio Torres på klaver, Paulo Paulelli på bas og Celso de Almeida på trommer. Og hverken publikum – eller vi, der nu kan lytte med – har været / bliver efterladt i tvivl om Passos’ sans for bossa novaens rødder, sans for dens rytmik, sans for dens, ja, sanselighed. Passos og hendes sidemen er ét med materiale, har sangene / numrene og deres stof helt inde under huden. Passos selv kommunikerer med hjertet og en glædesstrålende sjæl – tydeligst i stilfærdige ballader, oplever jeg, som f.eks. i sangen Altos e Baixos (en sang skrevet af Sueli Costa og Aldir Blanc). Jeg bliver revet med, betaget, berørt. Men jeg bliver også revet med, når instrumentalisterne f.eks. i sangen Bala com Bala (skrevet af João Bosco og Aldir Blanc) folder sig helt ud. Energien i dén sang (koncertens første ekstranummer) er forrygende.

****  /  Storyville Records  /  46 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share