MUSIKANMELDELSE

Den danske pianist og komponist, Niels Viggo Bentzon (1919-2000), var virtuos og produktiv; rap både ved nodepapiret og tangenterne; og så var komposition og improvisation for ham i øvrigt to sider af samme sag. Det demonstrerede han mange gange som koncertpianist. Når man hører de klaverværker, som Dacapo nu udgiver – med det unge klaverfænomen, Ramez Mhaanna, ved tangenterne – er det da også slående, at det i passager er svært at høre, hvad der er komposition, og hvad der er improvisation. Eller rettere om der er tale om komposition eller improvisation. Mange af Bentzons kompositioner fremstår som improvisationer fastfrosset eller fanget og transskriberet i momentet. Og netop dét synes Mhaanna at være mester i at fange. Mhaanna er dansker med russisk/libanesiske rødder, og måske er det den internationale baggrund, der gør, at han så tilsyneladende let formår at favne og vække værker som Toccata Opus 10, Partita Opus 38 og Passacaglia Opus 31 til live.De tre værker rummer træk fra barokmusikken – er klart inspireret af Bachs kompositioner – men de er også mere brusende, ja, voldsomme, uforudsigelige og nutidige. De er skrevet i 1940’erne – ligesom i øvrigt det fjerde værk, Træsnit Opus 65 – men de kunne lige så vel være skabt i dag, på scenen – af en japansk, amerikansk eller måske tysk avantgardist. De peger fremad, opad, udad med deres uhindrede energi.

****  /  Dacapo Records  /  65 min.