MUSIKANMELDELSE

Den unge, norske jazzsaxofonist og -komponist, Mette Henriette, er et spændende bekendtskab. Hendes selvbetitlede debutplade var en historie i sig selv. Ikke bare pladedebuterede hun som den første kunstner nogensinde (med en dobbelt-LP) på det legendariske, tyske label, ECM Records. Debutpladen blev også – fortjent – taget ekstraordinært godt imod af anmeldere, undertegnede inklusive. Det var i 2016. Nu udsender Mette Henriette så sin (åbenbart) svære 2’er, pladen Drifting (også på ECM) – ”åbenbart svære”, fordi der er gået hele syv år siden debuten. På Drifting hører man 15 (for en stor dels vedkommende) korte, idiosynkratiske vignetter / musikstykker – alle i Mette Henriettes særegent sfæriske, næsten neoklassiske, minimalistiske stil. Med sig i studiet har hun – udover ECM’s stifter, produceren Manfred Eicher – haft pianisten Johan Lindvall og den australske cellist Judith Hamann. Musikstykkerne er som små hvirvelvinde, ringe i vand. Nogle læner sig op ad kammermusikken, andre af den nordiske jazz. Under alle omstændigheder er der tale om moderne, sfærisk kammerjazz med et skær af vemod og mørke. Ikke tung musik – ikke på nogen måde – men let og løfterig musik med jordforbindelse. Især hæfter jeg mig ved numre som Chassé og Drifting – magnetisk smukke, raffinerede og helstøbte størrelser. Den svære 2’er er klart lykkedes!

*****  /  ECM Records  /  43 min.