RJ LeBlanc: Heyday

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske bassist og pianist, RJ LeBlanc (aka Rémi-Jean LeBlanc), betjener ikke bare flere instrumenter, han begiver sig også af med at spille musik indenfor flere genrer – jazz og rock for eksempel. Og han gør det godt. Er ekstraordinært aktiv og produktiv, har været centralt placeret på Montreals musikscene i de sidste 15 år; har spillet i mange forskelligartede bands og sammenhænge; og udviser ikke mindste tegn på træthed, men har med de forskellige konstellationer været med på mere end 50 studieindspilninger (siden 2005), og udsender nu også sit fjerde album i eget navn – Heyday. Det album er facetteret og af samme grund fascinerende – også fordi det teknisk / kunstnerisk er i orden. Materialet på albummet er originalt, skrevet af LeBlanc, som dog har fået hjælp i to numre af sangerinden, Erika Angell, som også selv medvirker som vokalist. Personligt foretrækker jeg de to numre, Casa Perdida og Heyday, som netop de to tilsammen har skrevet. Det er for mig at se og høre netop de to numre, der mest nærmer sig det formfuldendte. Også et nummer som Into the Sun er dog værd at hæfte sig ved. Nummeret blev skrevet tidligt under Corona-nedlukningen af det canadiske samfund og rummer et element af desperation og desorientering, som musisk/kunstnerisk er fascinerende. Helt generelt fremstår præstationen som fokuseret, stringent og stilsikker.

****  /  Multiple Chord Music/Bent River Records/Diese Onze Records  /  42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share