Uno Soul: Poppy

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Selv påstår drengene bag danske Uno Soul, at de har indspillet flere plader – selv om kun nogle få af disse officielt er udgivet. Jeg kan ikke umiddelbart verificere oplysningerne – hverken om indspilningerne eller udgivelserne. Men det er måske også mindre vigtigt. Hovedsagen er jo, at det københavnske indie-rockband, der har guitaristen og sangskriveren Rasmus Troels Jørgensen i spidsen, nu påviseligt udsender (debut)pladen, Poppy, og at sangene og musikken herpå påviseligt er original(e), skrevet af frontfiguren og forløst sammen med guitaristen Henrik Lysgaard Madsen, bassisten Jeppe Thiesen og trommeslageren Per Mølgaard Jørgensen. Genremæssigt kan Uno Souls sange og musik betegnes som indie-rock, der grænser op til indie-pop og country. Alle sangene er engelsksprogede, og alle kredser de om kærlighed og relationer, håb, vilje og handlekraft. Og alle tilsættes de guitarbaseret musik. Sangene og musikken efterlader i den forstand en fornemmelse af overskud og rå viljestyrke, som er forløsende. Man er med som lytter, med på det positive ridt, med på groovet og med på den rå og uforfalskede vej ud – uanset hvor vejen så fører hen. Især er jeg med på det afsluttende nummer, Until I Fall, som sammen med åbningsnummeret, All It Means, er albummets bedste.

***  /  Unusual Records  /  34 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share